Madpandekage

125 g mel

1 tsk salt

5 dl mælk

4 æg


Piskes sammen som en pandekagedej. (dejen er meget tynd)

Hældes i en papirsbeklædt bradepande og bages 30 min ved 200 grader i almindelig ovn.


Når den er færdig vendes den ud på bordet, bagepapiret trækkes af og fyldet smøres på.


Fyld:

2 porrer skåret i skiver

1 rød peber i tern

1 pakke skinkestrimler

1 bæger pikantost


Porrene svitses i lidt smør på panden. Rød peber tilsættes og svitses med. Skinke tilsættes og til sidst osten, som smelter og det hele bliver som en tyk sovs.


Smøres på pandekagen som derefter rulles til en roulade (på den lange led)

Serveres lun, skåret i skiver med en grøn salat.


Kan fryses! Optøning tager 6-8 timer og varmes dernæst i ovnen ved 175 grader i 1/2 time.


Til 6 personer